Sibast, Vogt, 'Tox' og 'Jungleras' nær søndagstriumfer

Sibast, Vogt, 'Tox' og 'Jungleras' nær søndagstriumfer

En begivenhedsrig række søndagsturneringer undgik med nød og næppe danske sejre. Men finaleborde og kontante pengepræmier blev det da til.

Og vi lægger ud med en søndagsturnering, hvor flere danske profiler dukkede op nær finalen.

109+R Sunday Rebuy med 225.000 dollars garanteret i præmiepulje havde dansk med sig langt hen ad vejen. 13. pladsen blev dog endestationen for 'SquashBuddy' fra Danmark, som kunne tage 2744 dollars med sig for den placering.

Også Rasmus Vogt tittede frem i den turnering. Han måtte lade livet kort før 'SquashBuddy', da han som 'mrvogt' tog 15. pladsen og samme beløb - 2.744 dollars - med sig.

Christian Togsverd var også oppe for at snuse til det fine selskab i selvsamme turnering, men præstationen fra 'ToxToxTox' rakte desværre kun til en 34. plads og 1130 dollars.

Rasmus Sibast viste sig i endnu højere grad frem i søndagsturneringerne.

Han fik i den grad også sparket fra sig i løbet af natten. Han gik på finalebordet i $162 Sunday 6-Max. Her måtte Sibast under nicket 'bigoots' dog se sig slået på 6. pladsen. Han fik 4.198 dollars får besværet. 

I $530 dyre Sunday 500 viste Rasmus Sibast også karakter. Her fik hans sig en 46. plads til 1257 dollars. 

I Sunday Supersonic kom 'morerdejlig' ind på en fin 10. plads. Det resultat kaster 2.398 dollars af sig.

Til gengæld blev Sunday Million, den helt, helt store søndagsturnering, bestemt ingen dansk succes. Når resultatlisten gennemgås, skal vi helt ned til 64. pladsen for at finde bedste danske præstation. Den stod 'frugtplukker' for. Og det fik han 1.982 dollars ud af i feltet på 6882 spillere. Canadierne var fuldstændigt altoverskyggende i den turnering, og de tog hele finalelineuppet og første-, anden- tredje- og femtepladsen med sig.

I The Bigger $5.50 kom danske 'kongen91' på finalebordet. Det blev til en femteplads til 1851 dollars. En imponerene placering i et felt på over 12.000 spillere.

I 'The Bigger $109' var 'beha78' bedste dansker på 13. pladsen til 1487 dollars.

En af de klassiske søndagsturneringer, Sunday Kickoff, blev lige-ved-og-næsten for danske 'Basse2305'. Han endte på 11. pladsen til 1.354 dollars

'icrywhenipee', 'a Bull 67' og 'CMoosepower' var med langt mod finalen i $215 Sunday 2nd Chance, men måtte se sig udsat for danskermassakre mod slutningen af turneringen. Sidstnævnes turnering sluttede på 19. pladsen til 1092 dollars, 'a Bull 67' fik 1274 dollars får 18. pladsen, mens førstnævnte tager 1795 dollars med sig fra 14. pladsen.

Sunday Warm-Up kunne som tidligere nævnt på acemag.dk se en danske repræsentant på finalebordet, da 'nederen_dk' gik hele vejen til femtepladsen og samlede små 29.000 dollars op på vejen. Også Rasmus 'Jungleras' Nielsen var med langt mod finalen, men måtte se sig slået ud på 13. pladsen til lige over 3.000 dollars.

Sidst, men ikke mindst, scorede Frederik Brink sig en pakke til en værdi af 16.000 dollars til PokerStars Caribbean Adventure på Bahamas i januar.

asd