Esfandiari stormer mod endnu en titel

Esfandiari stormer mod endnu en titel

Året kan blive endnu, endnu vildere for Antonio Esfandiari, der har lagt sig i spidsen af World Poker Tour Five Diamond World Poker Classic.

60 spillere sidder klar senere i dag, når Bellagio åbner op for Dag 4 ved WPT Five Diamond. Og med penge til de 54 bedste begynder det at spidse til.

Men der er ikke nødvendigvis den store tvivl om, hvem der vinder turneringen. For med den omgang skrub, som Antonio Esfandiari har haft i løbet af året, så ligner han en mand, der kan tage sin tredje WPT-titel.

Han er nemlig chipleader før Dag 4. Han sidder med uhyggelige 918.500 imod gennemsnitsstakken på sølle 251.500. Som Dan Fleyshman beskriver det på Twitter:

"For to år siden vandt Antonio Esfandiari WPT Main Event her på Bellagio. Sidste år blev han nummer fire. Og nu er overvældende chipleader!"

Og det postulat, med overvældende, har Fleyshman helt ret i. Esfandiari kan nemlig næsten ikke en gang få øje på de spillere, der ligger tættest på ham. Freddy Deeb er på andenpladsen lige nu, men han har næsten 300.000 chips op til Esfandiari.

Det er noget af en føring frem mod Dag 4.

WPT Five Diamond er stadig overfyldt med store profiler, som alle nok gerne vil have en bid af kagen og/eller Esfandiari. 

Noah Schwartz, Yevgeniy Timoshenko, Andrew Lichtenberger, Chino Rheem, Phil Galfond - jamen, der er mange. Gårsdagens chipleader, Michael 'The Grinder' Mizrachi røg til gengæld i løbet af Dag 3, og han er altså ikke længere i spil om titlen.

Antonio Esfandiari kan krone sit år med endnu en utrolig titel, hvis han kører den her hjem. I så fald kan han notere en sejr ved World Series of Poker Europe, hvor han vandt et €1.100 event til omkring en million kroner. 

Og så vandt han jo altså endnu et bracelet ved en lille turnering ved navn Big One for One Drop ved World Series of Poker i sommer. Her vandt han så også 18.3 millioner dollars.

Så hvis Esfandiari tager sin anden sejr på tre år ved WPT Five Diamond, er det vel efterhånden godkendt.

Sådan ser top 10 ud:
Antonio Esfandiari 918.500
Freddy Deeb 622.000
Thomas Winters 586.000
Edward Sabat 519.000
Brian Rast 508.500
Noah Schwartz 478.000
Yevgeniy Timoshenko 472.500
Andrew Lichtenberger 470.000
John Hennigan 447.500
Ty Reiman 434.000
asd