Kongsgaard melder sig klar til Dag 1B. Pokerfestivalen i Prag er i fuld gang, og WPT Prag Dag 1A blev spillet i går. Desværre er ingen danskere med blandt de 54 navne, som er videre til torsdagens Dag 2.
Det er en ordentlig fest, de har gang i nede i Tjekkiet. Men danskerfesten er sat en smule på stand-by - i hvert fald indtil videre.
Således er der ingen danskere på den liste, wpt.com præsenterer over spillere, der røg videre fra Dag 1A. 54 ud af 115 spillere er videre til Dag 2. Men de må alle lige vente lidt med at spille, for turneringen strækker sig over tre førstedage. Tirsdag spilles Dag 1B og onsdag Dag 1C.
Mandagens Dag 1A sluttede med finske Pasi Heinanen på toppen. Han sidder med 193.800 chips foran sig.
Frederik Brink Jensen er på listen over spillere, som bustede i løbet af dagen.
Kongsgaard melder sig klar
Vi kender ikke den komplette liste over deltagere ved Dag 1B, men Søren Kongsgaard har meldt ud på Twitter, at han spiller.
"Ligner horribelt startbord," skriver han og tilføjer, at han må være tålmodig.
Til gengæld ser det ud til, at Kongsgaard godt kan få sig lidt af en fest, hvis han ellers lyster. Således skriver han:
"Prisen på 20 forskellige hele flasker sprut ligger ved alle pokerbordene. #devedhvordanmanafholderwptiPrag"
Eks-verdensmester ude
Blandt profiler, som har måttet lade livet ved første dag af WPT Prag, er også Sean Jazayeri og WPT København-finalist Stanislav Barshak. Også tidligere WSOP Main Event-vinder Jonathan Duhamel måtte se sig selv slået ud på førstedagen.
Samtilige udgåede spillere har dog endnu en mulighed for at lege med ved WPT Prag. Der er nemilig mulighed for re-entry både ved Dag 1B og Dag 1C.