Sexton: Drop strukturbrokkeriet!

Sexton: Drop strukturbrokkeriet!

Bundrutinerede Mike Sexton er træt af de professionelle pokerspillere, der vil have ændret turneringsstrukturerne ved livespil, så der kommer flere spilledage på programmerne. - Det gør poker uattraktivt for meningmand, mener Sexton.

Mike Sexton har været i gamet i mange år. Rigtig mange år. Og på sin blog på PartyPoker får han spredt lidt galde over de spillere, som mener, at der vil være mere værdi i at spille liveturneringspoker, hvis man indlægger flere levels eller breder de store turneringer ud over en ekstra spilledag.

"Jeg ved, at jeg er 'old school', men når det kommer til strukturer, elsker jeg, hvad en klog mand engang sagde til mig: 'Gode spillere bitcher ikke over strukturer, de tilpasser sig dem.'," skriver Sexton i sin blog.

Sexton, som har deltaget ved samtlige WSOP's siden 1984, og som har spillet turneringspoker i mange år før det, mener ikke, at flere blindlevels eller ekstra spilletid vil være godt for pokeren. 

"Først og fremmest vil længere events gøre det mindre sandsynligt, at forretningsmanden (altså amatøren, som giver ekstra værdi, vil spille turneringen. Rekreative spillere kan ikke tage en uge fri fra arbejdet eller familien for at spille pokerturneringer," mener Sexton.

"Desuden, hvis sådan en spiller vinder en stor turnering, hjælper det på spillets vækst," skriver Sexton.

Han hentyder her til Chris Moneymaker, som gik fra et normalt hverdagsjob til at vinde WSOP Main Event efter at have kvalificeret sig igennem en satellit. 

"If he can do it, I can do it!" Boom! Pokeren eksploderede."

For det er godt for pokeren, at menigmand kan være med, mener Mike Sexton. Uden fritidsspillerne kan pokeren ikke forblive populær. Hvis en stor pokerstjerne vinder en turnering, tror Mike Sexton ikke, at det appellerer til den almene spiller. Det betyder bare, at det bliver mere usandsynligt for amatøren at vinde en stor turnering.

"Alt, hvad længere turneringer gør, er, at de eliminerer de rekreative spillere, gør feltet mere tungt med professionelle spillere og gør det sværere at vinde. Det betyder selvfølgelig, at feltet bliver mindre, og at det skaber en mindre præmiepulje," skriver Sexton.

I samme ombæring mener Mike Sexton, at main events ved World Poker Tours burde skæres ned fra fem til fire dage med start lørdag, så flere hverdagsspillere kan være med. 

asd