Theo: Jeg har det godt

Theo: Jeg har det godt

Under omstændighederne har Theo Jørgensen det godt, erklærer han på sin facebookprofil.

Natten til mandag blev Theo Jørgensen offer for hjemmerøveri i sin bolig i Greve, hvor han blev skudt i benet af gerningsmandændene, der desuden slap fra hjemmet med et eurobeløb i kontanter.


Heldigvis har Theo Jørgensen det godt nok. Det bekræfter han igennem sin profil på facebook.

"Kære alle," skriver han.

"Jeg har det under omstændighederne godt, og lige nu vil jeg fokusere på at tage mig af min familie, så vi kan komme igennem det her."

Han skriver endvidere, at han i forvejen har taget kraftige foranstaltninger for at undgå et hjemmerøveri, som det skete i nat. Og at han i forvejen har forberedt sig på situationen.

"Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg er en forsigtig mand. Jeg har forberedt mig mentalt og praktisk på, at denne situation kunne opstå for at beskytte mig selv og min familie imod folk udefra," skriver han.


"Jeg ved nemlig, at udenforstående kan have en misforstået opfattelse af hvor mange kontanter, jeg har i mit hjem. Jeg har alarmsystemer installeret, altid så få kontanter liggende som muligt og generelt taget mine forholdsregler. Det har det så desværre vist sig ikke at være nok."

asd