Devonshire: At kunne mange varianter er nøglen til succes

Devonshire: At kunne mange varianter er nøglen til succes

Amerikanske Bryan Devonshire er ikke, som dagens pokerspillere er flest.

Selvom han har mange flotte resultater i No Limit Hold'em-varianten, så var det i limit-spillene, han først fandt fascinationen ved poker.

I dag er det også først og fremmest mixed-spillene, han gør sig i, og ifølge Devonshire er det spil, man er nødt til at mestre, hvis man vil have succes i pokerverdenen.

"Hvis du vil kunne game selecte optimalt, er du nødt til at kunne slå alle spillene. At være en velafrundet pokerspiller er nøglen til langvarig succes," vurderer Devonshire i en blog på cardplayer.

Resten af bloggen bruger han på at gennemgå nogle af de væsentligste fejl, som No Limit Hold'em-spillere begår, når de pludselig bliver begrænset af et limit.

Først og fremmest er den vigtigste pointe, at der kommer en langt større procentdel af chipsene i spil preflop, hvilket gør det mindre profitabelt at tænke i implied odds med for eksempel suitede connectors.

Et andet vigtigt element er aggressivitet. Igen er det især preflop, der bliver snakket om, fordi man med en stærk linje kan tage mange hænder ned både før og efter floppet.

Du kan læse hele bloggen og måske få rettet nogle fejl til her.
asd