Selvom den sydeuropæiske solskinsø efterhånden har udviklet sig til en danskerkoloni, er der desværre lidt lange udsigter til en dansk sejr.
Hans Riisager er eneste rød/hvide islæt tilbage i turneringen, og med en placering som nummer 14 af 16 skal han have en fin portion skrub med sig i dag, hvis han skal gå hele vejen.
Dag to blev ikke blot endestation for en del danskere. Det blev det også for tre af turneringens helt store internationale trækplastre.
Både Dan 'Jungleman' Cates, Gaelle Baumann og Kara Scott måtte lade livet, inden det for alvor blev sjovt.
Den eneste af de tre spillere, der fik betaling for anstrengelserne var Baumann, der lige akkurat fik klemt sig i pengene på en 31. plads.