Faktisk ser det ud til også at have overrasket turneringsledelsen selv, der for at kunne få det hele til at passe sammen, har udvidet hver af startdagene med to ekstra levels, hvilket bringer det samlede antal levels op på 12.
Inklusive pauser betyder det mere end 14 timers spil, og det får Daniel Negreanu til at reagere på twitter.
"Jeg synes ikke, det er den bedste tilgang, og det er en smule unfair over for de ældre spillere. Lav de senere dage længere, da det påvirker færre," skriver Negreanu, inden han fortsætter med et regnestykke, hvor han kommer frem til, at der er mulighed for maksimalt seks en halv times tid, inden han skal spille dag 2.
Bedre bliver det nok ikke af, at canadieren har været nødt til at gøre brug af begge startdage, da han bustede i går på dag 1a.