Det er det simple spørgsmål fra brugeren 'DetroitDentist' på forummet pokernet. Et spørgsmål, der har fået et par af de store navne frem fra gemmerne for at give deres bud på, hvorfor det i dag kun er et fåtal, der kan gøre sig gældende.
En af dem er den tidligere WCOOP-vinder Asger Boye, der har en ganske interessant tilgang til emnet.
"Jeg har personligt overvejet, om der ligger en kulturel modstand mod at blive "for god" i det danske pokermiljø. Det undrer mig, at highstakes er så markant populeret af exil-amerikanere, specielt fordi jeg tror mange af ovenstående, dvs mange af de danske drenge, har mentale og personlige kapaciteter til at rense de bedste," skriver han.
Et af de længste bidrag til debatten kommer Peter 'Zupp' Jepsen til. Han mener aldrig, at der for alvor har været tale om mere end korte skud på de helt store takster. Han nævner dog et par undtagelser, og benytter muligheden for at tage et skud efter AlexKP.
"Der er KP, som er idiot og altid vil søge stjernerne, og så er der et par genier som Sasuke og Suwalski der bare er bedre end dem der er langt bedre end gennemsnittet," lyder vurderingen.
Du kan finde hele tråden her.