478 spillere mødte op på den første spilledag, og ifølge arrangørerne er der udsigt til endnu flere på den anden startdag, hvilket skulle sikre et samlet deltagerantal på over 1000 spillere.
Et helt igennem fornuftigt resultat i en tid, hvor liveturneringerne ellers oplever lidt af en krise.
Ikke overraskende har en samlet præmiepulje på godt 3 millioner dollar tiltrukket nogle af de helt store navne, og flere af dem har også spillet sig videre fra den første startdag.
BÃ¥de Mike Watson og Antonio Esfandiari ligger i toppen med omkring 200.000 i stakken, hvilket svarer til godt dobbelt average.
Længere nede i feltet, men stadigvæk med fint rum til at spille, finder man blandt andre David Williams, Mike 'Timex' McDonald og Tony Dunst, mens både Jonathan Duhamel, Marvin Rettenmaier og Daniel Negreanu har måttet lade livet.