På dag 1A stillede både Daniel 'Jungleman' Cates og Gaelle Baumann til start, og de er begge gået videre til andendagen, når felterne fra de to startdage samles.
Bedst ser det ud for Baumann, der har 72.000 i stakken, hvilket rækker til en placering som nummer 15 af de 67 spillere, der overlevede dagen. Længere nede som nummer 26 ligger 'Jungleman' med 51.200.
Ikke overraskende er der også danskere, der har fundet den store tegnebog frem for at spille med.
Det fremgår desværre ikke, hvilken nationalitet de enkelte spillere har, men det ser ud til, at bedste dansker lige nu er Nick Jakobsen på en tolvteplads.
I dag spilles dag 1B, og udover forhåbentlig flere danskere, er de store trækplastre Johannes Strassmann, Andrea Dato og Pierre Neuville.
Der er garanteret en præmiepulje på minimum €150.000.