Det er snart et år siden, Lex Velduis slog Bertrand 'ElkY' Grospellier i et latterligt stort kickboskning-opgør til en værdi af 100.000 dollars.
I en ny blog på PokerStarsBlog forklarer den hollandske pro, at den voldsomme kamp mod 'ElkY' ikke kun var en dyst om en masse penge. Den hårde træning gjorde nemlig stort indtryk på Velduis, der som ung dyrkede masser af sport.
Træningen blev dog, synes hollænderen, lidt for intens op til kickboksningen. Men tiden mindede ham alligevel om, hvad træning betyder for kroppen og helbredet, når man spiller poker på fuld tid.
"Efter, jeg er begyndt at spille poker professionelt, er det gået op for mig, hvad fordelene ved fysisk aktivitet er. Det tog noget tid, men jeg har efterhånden forstået, hvordan jeg før mistede min energi og blev træt og udbrændt under lange sessions," skriver Veldhuis i sin blog.
"Du er langt mere skarp og fokuseret, endda mere rolig, fordi den fysiske aktivitet også lindrer stress."
Veldhuis træner ikke lige så hårdt nu, som han gjorde op til kampen mod 'ElkY'. Her skiftede han fokus og lavede stort set ikke andet i siv liv end at træne til kampen. Nu tager han det noget mere afslappet, og han har blandt andet være inde i en periode, hvor tennis har været i fokus.
"Jeg begyndte at spille tennis fire-fem gange om ugen. Jeg plejede at spille tennis en hel del, da jeg var yngre, så det er en form for passion for mig," skriver Lex Veldhuis, som mangler en dygtig tennisspillende pokerpro, der kan diske op med et ordentligt prop-bet i det spils ånd.
"Måske finder jeg en dag en, som er på samme niveau som mig, så vi kan sætte et form for sidebet op der," skriver han.
"Tennis er på mange måder som poker. Man spiller heads-up meget af tiden. Det er et fysisk spil, men det er også et mentalt spil, som hele tiden involverer, at der tages valg," mener Lex Veldhuis.