Det blev en pokernat, hvor de danske profiler holdt sig væk fra de store resultater.
Og de danske hobbyspillere bed heller ikke rigtigt fra sig i løbet af torsdag aften og natten til fredag. De store resultater lader i hvert fald vente på sig.
For danske 'MrGee85' blev natten dog ikke så ringe. Hobbyspilleren, som primært spiller PokerStars' 'The Big $22' og 'The Big $8.80' lavede nemlig sit tredjestørste cash nogensinde, da han var med netop i gårsdagens 'The Big $22'.
Her kom han frem til finalen, men da de afgørende hænder skulle spilles, blev han siet fra, og 'MrGee85' må nøjes med 3. pladsen og 30.000 kroner. Ifølge pokerprolabs er hans største cash nogensinde netop i samme turnering, hvor en andenplads tilbage i juni gav 7.120 dollars.
Andre steder røg de danske præmiesummer ikke helt op på samme niveau. I PokerStars' 'The Hot $55' kom 'JesperH' ind på en 7. plads til en værdi af 1702 dollars.
To danskere, 'XXCardenXX og 'petjen27' gjorde sig bemærket i 'The Hot $75. Begge spillere var på finalebordet, men her stoppede legen også for dem. Førstnævnte fik en 6. plads til 2.388 dollars, mens sidstnævnte måtte tage til takke med 1.271 dollars.