Endnu en dansk sejr i MicroMillions

Endnu en dansk sejr i MicroMillions

Der er ikke en gang spillet halvdelen af turneringerne ved dette års MicroMillions, og vi har allerede fået den anden danske sejrherre.

Denne gang var det i turnering nummer 40, en $5,5 6-max med bounty, der havde hele 17152 spillere til start.

Danske 'gargamelish' tog den hele vejen og kunne efter fem en halv times spil lade sig hylde som vinder. Det skete efter en deal indgået trevejs, men han sluttede alligevel som den største vinder med en præmie på $7.459.

Bag 'gargamelish' nick gemmer der sig Sebastian Percy-Smith. Sebastian fortæller til Acemag, at han det seneste 1½ år har holdt en pause fra onlinepoker, og koncentreret sig om at studere - men i går skulle MicroMillions lige ha et skud for sjov, og det det viste sig altså at være små 44.000 gode danske kroner værd. 
Turneringsserien fortsætter frem til på søndag, så der er forhåbentlig stadigvæk flere danske topresultater i vente.

Main event spilles søndag klokken 20.30 dansk tid, og har $1 million i garanteret præmie for et buyin på $22.
asd