Det er en varm Alexander Petersen, som i dag har sat sig til bords ved andendagen ved WPT København.
I går kom, så og sejrede 'AlexKP' nemlig ved Pot Limit Omaha-sideeventet på Casino Copenhagen. Med et buyin på 3850 kroner lykkedes det ham nedkæmpe samtlige modstandere, og så var førstepladsen og næsten 60.000 kroner sikret.
"Renser PLO WPT sideevent…" skrev AlexKP på sin facebookprofil.
Og det var ikke helt løgn. Den danske profil afslører også, at han fik overtalt den resterende flok på finalebordet til at stoppe blinds, så der var mere spil.
Det gik åbenlyst ganske fint. Dermed er Alexander 'AlexKP' vel sagtens mere end klar til Dag 2 her på Casino Copenhagen ved WPT København.