Mange store spillere kom, så og smuttede i løbet af de to førstedage, men heldigvis har vi stadigvæk et stærkt felt at se frem til.
Rasmus 'Jungleras' Nielsen ser som altid ud til at gøre væsen af sig her på hjemmebanen. Han ligger nummer to i den samlede stilling efter Andre Petrovic, der viste sig ganske suveræn på den første startdag.
Derudover kan vi i flæng nævne Zupp, Sasuke, Casper Toft, Alex KP, Allan Bække, Stefan Raffay, Theo, Frederik Brink, Morten VM og Morten Lihn. Og det var kun et udpluk af de danske profiler.
Acemag er klar med opdateringer og reaktioner live ringside fra Casino Copenhagen, så der er god grund til at følge med her på siderne de kommende dage.
Top 10 inden dag to ser ud som følger:
1. Andre Petrovic 220,400
2. Rasmus Nielsen 146,300
3. Nicolay Langfeldt 125,400
4. Yaron Zeev Malki 123,800
5. Sergii Baranov 110,400
6. Niko Mykkanen 109,500
7. Magnus Hansen 108,000
8. Philip Jacobsen 105,675
9. Rifat Palevic 105,300
10. Morten Houghard 105,100
Pengene, der spilles om:
1. 1.200.000
2. 850.000
3. 545.000
4. 400.000
5. 300.000
6. 240.000
7. 203.000
8. 160.000
9. 120.000
Fra 10.-27. pladsen, hvor pengene slipper op, kan der vindes mellem 89.000 og 42.000 kroner.