Jungleman: Jeg føler mig ung igen

Jungleman: Jeg føler mig ung igen

Daniel 'Jungleman' Cates er på plads i København, og det har World Poker Tours hjemmeside draget fordel af ved at fange ham til et interview i en pause.

Her bliver det ikke overraskende til en snak om den netop overståede All-Star Showdown, hvor han slog nogle af verdens bedste pokerspillere. Og ikke overraskende har det været et stort boost for selvtilliden.

"Det føles virkelig godt. Hvad kan jeg sige? Det får mig til at føle mig som om, jeg ikke er for gammel endnu. Stadig at kunne klare den i onlineverdenen og slå nogle af de bedste i verden. Det føles godt!," siger Jungleman.

Når man spiller poker for $100.000 per snude, er det normalt ikke mange bløde spots, der er at finde. Alligevel er Jungleman ikke i tvivl om, hvem der var den største skalp.

"Jeg er virkelig glad for, at jeg slog 'sauce' (Ben 'Sauce123' Sulsky, red.). Han er en af de modstandere, jeg frygter mest. Han er virkelig smart, han har en vild indstilling, og så taler hans resultater for sig selv," lyder det rosende fra Cates.

Der er også positive ord til København som venue, så det virker til, at han er i strålende humør.
asd