Barzantny i sensationel dobbeltsejr

Barzantny i sensationel dobbeltsejr

UKIPT Bristol endte med at blive noget helt specielt. PokerStars' tour i Irland og Storbritannien kan nemlig, for anden gang på under en uge, skrive samme vindernavn på to forskellige stop.

Som acemag.dk også skrev i går, var tyske Wojtek Barzantny at finde som massiv chipleader på finalebordet ved UKIPT Bristol. Det er ikke andet end seks dage siden, den tyske spiller vandt finalen ved UKIPT Online. En turnering, hvor finalebordet blev spillet live. 

Nu kan Barzantny også tjekke UKIPT Bristol af listen. To UKIPT-titler på under en uge. Det må være ganske godkendt.

"Jeg kender ikke mange superlativer som "awesome" og så videre, men jo, det føles godt," siger Barzantny ifølge pokerstarsblog.com om det fornemme resultat.

Tyskeren er nu i gruppe med blot to andre spillere, som har to sejre ved UKIPT på samvittigheden, Joeri Zandvliet og Nick Abou Risk. Dog var det ikke forventet, at Abou Risks rekord med to sejre inden for tre en halv måned skulle slås. 

Det blev den. Og det sørgede Nick Abou Risk da også for at markere på sin Twitter-profil.

"Tillykke til Wojtek Barzantny, som lige tog sin anden UKIPT-titel ned på en uge! Men stop lige med at få os andre til at se dårlige ud," skriver han.

Barzantny får 90.400 pund, 840.000 kroner, for sin sejr.
asd