Phil Hellmuth udtrykte i oktober utilfredshed med sin egen disciplin i en session, hvor han tabte mere end $100.000 i et meget dårligt run.
Ikke desto mindre ser det ud til, at han fortsætter med samme tvivlsomme selvkontrol.
"Tabte $80.000 på at spille open faced kinapoker med Jason Mercier og Shaun Deeb. Føler mig groggy og en smule deprimeret lige nu," lyder det fra Hellmuth på twitterprofilen.
Det har i det hele taget ikke været noget godt pokerdøgn for Hellmuth, der tidligere på dagen var røget ud af WPT'en i Jacksonville.