Watson nærmer sig sejr i Macao

Watson nærmer sig sejr i Macao

Sidste år var det Randy Lew, der løb med sejren ved ACOP'en i Macao, og igen i år er der god chance for, at det bliver en af de etablerede proer, der tager titlen hjem.

Mike Watson, der i 2012 allerede har rundet de to millioner dollar i indtjening alene på liveturneringer, ligger i hvert fald fint til her, hvor der er 18 spillere tilbage i turneringen.

Alle spillere er for længst sikret penge, og Watson ligger nummer fire af de tilbageværende med ikke ret langt op til førstepladsen.

Hvis missionen skal fuldføres, skal han dog blandt andre kæmpe sig forbi den lokale PokerStars Pro Raimond Wu, ligesom den australske bracelet-vinder Andrew Hinrichsen nok også vil gøre sit for at komme fra baghjul.

Der er lidt over fire millioner Hong Kong Dollar til den endelige vinder af turneringen.

I dagskurs svarer det til mere end tre millioner danske kroner.
asd