For anden uge i træk kan Dan Smith kalde sig verdens i øjeblikket stærkeste turneringsspiller. Han topper nemlig det globale pokerindeks, GPI.
Og det ser ud til, at Dan Smith godt kan ende med at forblive på førstepladsen i noget tid endnu. Den eneste spiller i top 20, som er rykket op i løbet af den forgangne uge, er nemlig Michael 'The Grinder' Mizrachi på 12. pladsen, som vandt Isle Open Main Event i sidste uge.
Den nye verdensmester, Greg Merson, rykker 14 pladser op med sin sejr ved WSOP's October Nine. En sejr, som betyder, at han er at finde på 70. pladsen på GPI. Det er det højeste, Merson har været placeret i sin karriere.
I Danmark er Mickey Petersen (139), Simon Ravnsbæk (170) og Frederik Brink Jensen (204) de tre højest rangerede repræsentanter på GPI.
Men vi satser stærkt på, at gode resultater ved World Poker Tour København i næste uge kan afføde nogle hop op ad for danskerne på indekset.
Top 10 på Global Poker Index:
1. D. Smith 3041.94
2. J. Mercier 2913.38
3. M. Rettenmeier 2758.57
4. B. Grospellier 2709.69
5. A. Lichtenberger 2545.79
6. P. Gruissem 2531.40
7. S. O'Dwyer 2508.01
8. P. Hellmuth 2421.95
9. D. Sands 2409.74
10. M. Watson 2405.93