Så er Full Tilt og Gus i gang igen

Så er Full Tilt og Gus i gang igen

Gus Hansen er tilbage i vante rammer. Efter halvandet år væk fra scenen er Full Tilt Poker endelig kørende igen. Klokken 13 blev der åbnet op for herlighederne. Spillere bosat i Danmark ærgrer sig, mens andre glæder sig.

I pokerkredse er der for alvor blevet set frem mod denne 6. november, hvor Full Tilt igen er tilbage på det store online pokermarked. Nu som søstersite til PokerStars, men ikke desto mindre med forventninger om store og saftige spil fremover.

Gus Hansen er, selvfølgelig, i gang fra starten af på Full Tilts cash game-borde. Tidligere sagde han i en pressemeddelelse fra Full Tilt:

"Full Tilt Pokers tilbagevenden udfylder et hul i communitiet, som har været følt af millioner af spillere. Mange har ventet på, at den her dag skulle komme, og nu, hvor den er her, kan vi alle se frem mod en lysere fremtid," lyder det stort fra den danske superstjerne.

Også en anden stor profil, svenske Viktor Blom - 'Isildur1' - har set frem mod Full Tilts tilbagevenden.

"Det eneste sted, hvor du kan bluffe en haj og en bokser og slippe af sted med det relanceres om under to timer! Jeg er spændt på Full Tilt Poker," skrev Blom i en af sine sjældne opdateringer på sin Twitterprofil tidligere tirsdag.

Gus Hansen kan spille løs fra sin adresse i Monte Carlo, mens de danske spillere, som er bosat herhjemme, ikke kan få lov til at deltage i aktiviteterne på Full Tilt Poker, da der endnu ikke er skaffet licens til at udbyde spillet i rød-hvide rammer.

Det ærgrer flere danske spillere. Blandt andet Rasmus Sibast, som ikke kan få adgang til andet end play-money:

"Want to play Fulltilt 45 and 90s so badly………:(" skriver han på sin Twitterprofil.
asd