High-stakes poker, sportsbetting, basketball i verdensklasse. Det går vidt for sig, når Tony G kaster sig ud sine mange interesser.
Antanas Guoga, noget bedre kendt under sit alias Tony G, har masser at se til. Det afslører han i et nyt interview med pokerstrategy.com.
Den litauske pokerstjerne bruger sin tid på at få sin sportsbooksatsning Tonybet op at køre, mens han rejser rundt for at spille med ved blandt andet Party Poker Premier League.
Men selvom pokerprofilen har mange interesser, bliver der også tid til noget seriøs livepoker ind i mellem, forklarer han om nogle af sine tidligere vilde spil i Hviderusland og Rusland. Han bliver nemlig spurgt ind til sit livs største pot, som han vandt i Moskva:
"Min største pot var på 3,15 millioner dollars, som jeg vandt med A-A-2-7, hvor jeg fik en flush. Der var vist tre spillere med flushdraw. Så jeg var ret heldig, jeg er en ret heldig pokerspiller," siger Tony G.
Helt så heftigt går det nok ikke for sig, når Tony G skal sidde med 100-200 kroners-cashgamet ved WPT København, som AlexKP har arrangeret.
Hør også Tony G fortælle om den største pot, han har tabt, om sit liv som leder for det litauske landshold i basketball, sin nye satsning på roning, sine mange små virksomheder og sit forhold til poker herunder.