Der er masser af ros til de tre finalister ved WSOP 2012 fra nogle af pokerverdenens store profiler.
Den ganske pokerverden holder øjnene rettet mod de sidste tre Octo Ninere i Las Vegas. Og selvom dagens startende tre spillere stadig alle er i live, så hagler det ned med fine ord fra nogle af pokerens fine navne.
På Twitter lyder det således fra PokerStars-pro'en Tyler Frost, som måske gerne snart vil i seng:
"Er stadig oppe for at følge main event finalebordet … det har været vanvittig god poker for det meste. Må snart i seng. Min forudsigelse: Merson, Sylvia, den unge fyr (Jake Belsiger, red.) som et, to og tre, det er klart?"
Også Huck Seed er blevet draget ind i finalens verden. Endda i så høj grad, at han ikke formår at koncentrere sig om sit eget spil.
"Jeg læste lige min hånd forkert og kostede mig selv en pot på 9.000 dollars i det her 400-800 limit-spil, fordi jeg blev opslugt i et pot imellem Merson og Sylvia ved WSOP," skriver Huck Seed på sin Twitter-profil.
Daniel Negreanu følger også med i afslutningen på årets WSOP, og han mener, at Greg Merson gør klogt i sin spillestil.
"Det har været en virkelig god strategi for Merson at limpe på knappen, fordi han virker til at være den, som tager de bedste beslutninger post-flop af de tre," skriver han på Twitter.
Du kan også se finale live her: