Det er næppe den store overraskelse, at Greg Merson samt Jesse Sylvia er gået videre til finalen, men det lå ikke i kortene, at Jacob Balsiger (billedet) skulle spille sig frem til afgørelsen, da han startede finalen med den næstmindste stak.
Han ligger endda fint til, efter han i aftenens sidste hånd agerede bøddel overfor Russell Thomas med AK mod A9 og boostede sin stak op i 46,875 millioner chips.
Det er dog stadigvæk dårligst af de sidste tre.
Jesse Sylvia er toer med 62,75 millioner foran sig, mens Greg Merson fører med 88,35 millioner.