Flot nattesejr til Mickey Petersen

Flot nattesejr til Mickey Petersen

3290 spillere stillede til start i mandagsudgaven af The Big $22, hvilket ikke overraskende gjorde det til noget af et udskilningsløb.

Mere end ni timers spil skulle der til for at finde en vinder, men mon ikke Mickey 'mement_mori' Petersen synes, den tid er meget fint givet ud?

I hvert fald gik han hele vejen på hjemmebanen PokerStars og sejrede foran brasilieren 'great dant', der altså måtte bøje sig for en 'great dane'.

Nu kan de fleste pengepræmier selvfølgelig virke som peanuts sammenlignet med, hvad der bliver spillet om i Las Vegas i disse timer, men ikke desto mindre skulle der være betalt til de næste store live tours med præmien på $10.364.

Og det er da også svært at være utilfreds, når man får indskuddet 500 gange igen.
asd