Hele to store danske turneringsprofiler spillede sig meget tidligt i morges frem blandt de sidste 10 i The Bigger $162, nemlig Jonas "Tulkaz" Klausen og Alexander "AlexKP" Petersen.
Sidstnævnte var endda chipleader med 10 spillere tilbage og måtte alligvel se sig slået ud, inden de sidste ni spillere blev til et officielt finalebord.
"Dårlig lir at spille en tour og være CL når man er 10 left og så bliver nr. 10, når der er 40 klik til vinderen...
Så var det altid noget man havde part i Tulken og han kunne spille lidt bedre ;)" skriver "AlexKP" på facebook.
Klausen gjorde det så meget bedre, at han sluttede på en officiel andenplads i turneringen. Med tre spillere tilbage var han dog part i en deal, der gjorde andenpladsen mindre værd.
Den skulle have udløst 31.374 dollars, men gav istedet en udbetaling på 27.944 dollars - godt 161.000 kroner. Hvor mange af dem, der ryger KP's vej, står hen i det uvisse. 'KP' måtte selv nøjes med 2.039 dollars for sin 10. plads.
'KP' boblede på finalebord, men havde del i Klausens topplacering
Acemag.dk