Det var nok en meget klog disposition, for efter at den første mand var blevet sendt på railen, udviklede heads up-dysten sig til en sand maraton.
Otte timer sad den tidligere WPT-vinder Matt Waxman og spillede mod en ganske ukendt modstander.
Waxman startede i hullet, men fik undervejs kæmpet sig frem til et chiplead med 75 procent af chips i spil, inden han i sidste ende måtte tage til takke med en andenplads.
Det generelt ganske stjernespækkede finalebord talte udover Waxman også blandt andre David 'Doc' Sands, Prahlad Friedman og Marvin Rettenmaier, der dog alle måtte tage til takke med sekundære pengeplaceringer.