Da denne uge, årets 43., begyndte rangerede Ilari "Ziigmund" Sahamies som en af årets fire største tabere blandt highstakerne hos PokerStars. Således havde hans minus sneget sig op på mere end 1,4 mio. dollars.
Det tegnede til et 2012 med stensikkert og markant underskud, men det har finnen lavet om på i en regulær vanvidsuge. Vi har løbende berettet om hans vilde meritter i denne uge. Og torsdag fortsatte han blot i samme gear. For fjerde dag i træk var han den største vinder overhovedet.
Denne gang med et plus på 481.871 dollars - mere end fem gange så stort plus som dagens nummer 2, norske "skjervoy".
Dette resultat fuldendte Ziigmunds vanvittige 2012-comeback. Det var nemlig rigeligt til at vende årets kroniske minus til plus! Denne uge har givet en profit på 1.507.830 dollars. Det giver et årsregnskab på 111.279 dollars.
Og så er ugen ikke engang omme endnu. Det skal blive spændende at se, hvor længe den finske heater varer, inden han løber ind i modgang på ny.
'Ziigmund' fuldender denne uges vanvidscomeback!
Acemag.dk