Hvis man torsdag aften og nat var ude i en turnerings-rail, var der nok af danskere at holde øje med. På PokerStars spillede hele tre danskere sig frem til turneringens heads up. Men desværre faldt de i alle tilfælde ud til modstanderen.
I The Big $162 var det "Karger222", der tog andenpladsen til 14.698 dollars (84.300 kr.) ud af et felt på 748 spillere. Og hvis nogen synes, at nicket lyder bekendt, så er det fordi, at "Karger222" for bare få dage siden hentede en tredjeplads i selveste Sunday Million til godt $100K. En ganske god uge for ham, må man konstatere.
I The Hot $75 havde vi "Thomasdue" med fremme. Her var 834 deltagere, og danskeren sluttede runner up til 7.480 dollars (43.000 kr.)efter godt tre timers turbo-spil.
I en anden lidt billigere udgave af den daglige turboserie, The Hot $44, gik andenpladsen til "JamiegoldFTW". Den udløste i dette tilfælde 6.205 dollars (35.600 kr.).
Danskere var eksperter i andenpladser i nat på PokerStars
Acemag.dk