'Mad Marvin' fortsætter vildt år på Bellagio

'Mad Marvin' fortsætter vildt år på Bellagio

Det er vist ikke nogen overdrivelse at sige, at den tyske pro Marvin Rettenmaier har haft et godt år.

To WPT-titler, sejr ved et EPT-sideevent og to top 10-placeringer i WSOP-sammenhæng har givet mere end 2 millioner dollar i samlede gevinster.

Det ser tyskeren nu ud til at bygge videre på ved den $10.000 dyre Festa al Lago på Bellagio.

Efter tredje dag er Rettenmaier i hvert fald stadigvæk med blandt de sidste 14 spillere, der alle har ramt pengene.

Han er dog alligevel ikke helt tilfreds:

"Et par hænder gik skidt. Peakede i 400k, ender dagen med 280k og blinds på 3k/6k i morgen. Lidt under gennemsnittet med 14 tilbage," skriver han på twitter.

Det er meget småt med opdateringer fra Bellagio, men sikkert er det i hvert fald, at også rutinerede Chris Bjorin og den farverige Prahlad Friedman er blandt de sidste.
asd