Tirsdag fortalte vi historien om Ilari "Ziigmund" Sahamies' fremragende mandag, som dog ikke kunne rykke alvorligt på hans 2012-underskud på godt 1,2 mio. dollars.
Men vi skal da ellers love for, at finnen gør et ihærdigt forsøg på at ændre det store minus til plus. Han har været helt utroligt kørende det seneste døgn og tegner sig nu for et plus på 648.100 dollars i de seneste 24 timer - mere end 3,7 mio. kroner. Ta' lige den!
Det skete særligt på PLO $200/400, hvor Theo Jørgensen var en af modstanderne mandag eftermiddag. Det var dog nærmere landsmanden Jens "Jeans89" Kyllönen, han var hård ved. Sidstnævnte er det seneste døgns klart største taber med minus 406.969 dollars.
Jørgensen er også lidt nede på døgnet, men i et andet leje; 24.661 dollars. Også Jacob "Sasuke" Rasmussen er ude i et tabende døgn med minus 45.882 dollars.
3,7 mio. på 24 timer!
Acemag.dk