Hvordan han bliver ved med at kunne levere hver gang med så mange interviews, blogs og videoer vides ikke, men det lykkes ikke desto mindre.
Efter en længere periode, hvor canadieren havde problemer med at finde motivationen til at spille, ser han nu ud til at være i overdådigt spillehumør, hvilket han så sent som i dag har fået bevist på Bellagio.
I første omgang er det dog Phil Hellmuth der er centrum i en diskussion om, hvorfor pokeren har brug for farverige karakterer især netop nu. Og så får spillet også en gennemgang.
"Jeg tror Phil har fundet en måde at spille på, hvor han udnytter sine styrker. Han er en 'table talker', der mobber folk. På en eller anden underlig måde får han arbejdet med dem som dukker og får dem til at gøre, hvad han vil have dem til. Målet er at få folk til at lave fejl mod dig, og det er Phil Hellmuth virkelig god til," lyder de rosende ord fra Negreanu, der ellers tidligere har været meget kritisk overfor Hellmuth.
Du kan se interviewet i sin fulde længde her.