Dan Smith fortsætter vildt 2012 med Sunday Million-triumf

Dan Smith fortsætter vildt 2012 med Sunday Million-triumf

Dan Smith er at finde i toppen af flere af de lister, der giver sit bud på årets pokerspiller, og han fortsætter med at gøre sig fortjent til det.

Mandag morgen gjorde han arbejdet færdigt ved at vinde Sunday Million foran mere end 7.000 deltagere. Blandt andre danske "Karger222", der sluttede 3'er.

Det blev dog den senere runner up, "yurabond", der agerede bøddel for danskeren. Dermed gik "yurabond" ind til heads up'en som kneben chipleader, selv om han havde været nede i blot fem big blinds, da dealen blev indgået.

Dan "Danny98765" Smith skulle dog hurtigt tage teten i heads up'en og tog sejren med vinder hånden  vs. .

Dan Smith fik 219.504 dollars for sejren, hvilket stryger ind som karrierens største sejr på PokerStars. For knap et år siden vandt han Super Tuesday til 62.294 dollars.

Sunday Million-sejren kan dog ikke måle sig med Dan Smiths live-sejre i 2012. Han indledte året med at vinde 100.000 dollars challenge ved Aussie Millions, og i august vandt han Super Highrolleren ved EPT Barcelona. Begge sejre var lidt mere end 1 mio. dollars værd.

Han har i alt live-cashet 17 gange i 2012, og han mangler kun at markere sig på WPT-touren. Men det kan han selvfølgelig nå endnu.
asd