FullFlush klar til engelsk finalebord

FullFlush klar til engelsk finalebord

Der er blevet spillet ned til finalebordet ved Main Event i GUKPT i den engelske by Luton, og det er stadigvæk med Luke 'Full'flush' Schwartz med livet i behold.

I modsætning til i går, hvor han fik lov til at starte helt i front, bliver det dog i finalen mere den bløde mellemvare, hvilket ikke ser ud til at bekomme den åbenmundede brite ret godt.

"Tiltet sidste time på finalebordsboblen. Flere all in beats. Jeg er dog stadigvæk average, når finalen skal spilles i morgen," skriver Schwartz på sin twitter.

For en gangs skyld må man give brokkehovedet ret. I løbet af den sidste time tabte han blandt andet med QQ mod 88 og AQ mod A6, begge all in preflop.

I sidste ende lykkedes det dog ham selv at slå Barry Earnshaw ud på 10. pladsen med A8 mod Q7.

Med 314.000 i chips ligger han nummer 5 af de resterende ni spillere, der kæmper om en førstepræmie på små £50.000 eller godt 400.000 kroner.
asd