Negreanu: Lederer har aldrig været vindende

Negreanu: Lederer har aldrig været vindende

Der er gang i high stakes-spillene på Aria for tiden. Den store Festa al Lago-turnering starter på Bellagio i morgen, og det har trukket de store spillere til Las Vegas.

Daniel Negreanu har ikke overraskende været en del af spillet, efter at han ifølge eget udsagn har fanget 'the poker bug'.

Selvom der bliver spillet ganske højt, og de fleste derfor ville have nok i at koncentrere sig om at holde på kortene, er der blevet diskuteret flittigt ved bordet, kan man se på canadierens twitter.

Et af diskussionsemnerne har ikke overraskende drejet sig om Howard Lederer:

"Der var tale om, at Howard Lederer måske ville vise sig. Spørgsmålet var, om han nogensinde havde været vindende i de spil. Svaret var nej. Og hvis han havde vist sig (i går, red.) ville jeg ikke have sendt ham væk. De andre spillere vil have ham i spillet af åbenlyse grunde," skriver Negreanu.

Lederer er flere gange på det seneste blevet spottet i de store spil i Las Vegas, så det uundgåelige møde mellem de to er måske rykket nærmere. Og når det sker, er der stor sandsynlighed for, at Negreanu vil lade os vide det.
asd