Mercier: Jeg betaler for O'Brien

Mercier: Jeg betaler for O'Brien

2012 har været et turbulent år for Jason Mercier, der indtil for blot en måneds tid siden så ud til at få det værste år siden karrierens gennembrud i 2008.

I et interview med PokerNews om sidegesjæften som backer løfter Mercier dog sløret for, at der måske har været lidt hjælp at hente her.

På nuværende tidspunkt omfatter den forretning kun én spiller i Dan O'Brien, der ligesom Mercier har haft en fantastisk god september måned, hvor det er blevet til en andenplads ved et sideevent i WSOPE og en fjerdeplads ved Partouche Poker Tour.

"Jeg er meget tilfreds med at backe Dan lige nu," lyder den milde underdrivelse fra Mercier, der ellers tidligere ikke har været helt tilfreds med det store arbejde, der ligger i at følge med i 'hestenes' gøren og laden.

Heldet har dog vendt for Mercier.

"Jeg har rent faktisk lavet penge på det sammenlagt i livet, så det er jo helt sikkert positivt. Jeg ville bestemt ikke ønske, at jeg ikke havde gjort det," siger Mercier, der også fremhæver, at han har mødt mange gode venner på den måde.
asd