Usund pokertilværelse gav Lex Veldhuis dårligt helbred

Usund pokertilværelse gav Lex Veldhuis dårligt helbred

Det er ikke nogen hemmelighed, at mange pokerspillere kan have en tendens til at leve usundt, have en skæv døgnrytme og ikke ligefrem følge den anbefalede kostpyramide.

Nu fortæller en af de største pokerprofiler om, hvordan hans helbred led under hans usunde levevis tidligere i karrieren.

"Der var tidspunkter, hvor jeg fuldstændig ignorerede mit helbred. Jeg spillede hele natten og somme tider hele weekenden helt uden søvn. Jeg tænkte ikke over, hvad jeg gjorde. Jeg gjorde det bare," siger han til Pokerlistings.

"Jeg begyndte at udvikle fødevareallergi og søvnløshed. Alt muligt. Disse allergier forsvandt aldrig," siger Veldhuis, der i dag undgår blandt andet kaffe, chokolade og ost.

Det gav ham lidt af et wake up-call, fortæller han, og nu lever han et mere sund tilværelse og dyrker sport fem til seks gange ugentligt.

Han ser flere eksempler på den dårlige levevis blandt unge spillere.

"De rejser til Vegas for at grinde, men efter et år er de ulykkelige mennesker. Jeg ved, hvordan det er. Der var perioder, hvor jeg lignede et spøgelse, og det handler om poker. Man må tage ansvar for sig selv, men det er svært for unge, der pludselig kommer til mange penge og kan gøre, hvad de vil," lyder det fra Lex Veldhuis, der nu er 28 år.

Han har selv cashet for ca. 700.000 dollars ved live-turneringer.
asd