Først blev det til sejr i en stor €2k sideturnering, og den har han så netop fulgt op med en andenplads i high rolleren, der havde et buyin på €10k.
Det var kun tyske Benny Spindler, der afholdt Stammen fra en fornem dobbelttriumf, da hans esser i sidste ende blev for stor en mundfuld for amerikanerens to 7'ere.
€200.000 får Keven Stammen for andenpladsen, mens Benny Spindler tager €253.000 for sejren.
Udover de to talte finalebordet også blandt andre Joseph Cheong, der for nylig var i finalen ved WSOPE, samt Phillip Gruissem, der har udviklet sig til lidt af en high roller-ekspert.
Det er den fjerde af slagsen, tyskeren casher i indenfor et halvt år, og det er blevet til mere end $1,7 millioner i gevinster i samme periode.