Og lad det være sagt med det samme: Stakes er ikke blevet sænket.
Efter at være kørt lidt surt i det hen mod afslutningen på sidste session, ser Jason Mercier ud til at være kommet fremragende fra start i denne.
Det er ifølge seneste opdatering Scott Seiver, der har lagt pung til.
"Wowwwwww. Vandt lige 176 point på syv hænder fra Scott Seiver til €650 per point. Jeg er stadigvæk i drømmeland," lyder det fra Mercier.
En hurtig udregning viser, at det er €114.400 eller en lille million.
Altså mere end 100.000 kroner per hånd. Så er det nok sværere at ærgre sig over, at det blev til et hurtigt exit fra highrolleren.
Her skulle Mercier have spillet sig i top 2 for samme gevinst, som han altså nu har klaret på syv hænder.