I de gode gamle Full Tilt Poker-dage udkæmpede Tom "durrrr" Dwan store slag med blandt andre Gus Hansen og Patrik Antonius, men i modsætning til de tidligere Full Tilt-kollegaer har Dwan ikke være aktiv online siden Black Friday for lidt mere end 18 måneder siden.
En overgang florerede rygterne om, at Dwan gemte sig bag nicket "patpatman" på PokerStars, men det afliver han selv i et interview i forbindelse med det netop overståede WSOPE i Cannes.
"Jeg har ikke spillet online i 1,5 år, så jeg glæder mig meget til at komme igang igen på Full Tilt. Det var en god dag, da det kom frem, at PokerStars havde købt Full Tilt Poker," siger den lidt ordknappe Tom Dwan.
Han fortæller endvidere, at han ganske vist stadig har adresse i Las Vegas, men han opholder sig mere i sin residens i Macau.
Se hele interviewet nedenfor.
Video: Tom 'durrrr' Dwan i 18 måneders online-cølibat
Acemag.dk