Hellmuth i gulvet - Bogstaveligt talt

Hellmuth i gulvet - Bogstaveligt talt

Efter fire timers pause for at tækkes tv-dækningen, er de sidste fire spillere tilbage ved bordet ved WSOPE Main Event.

Phil Hellmuth er stadig godt med, men har smidt en del af den stak, der inden starten gjorde ham til klar chipleader.

En del af den røg lige før, da Baranov checkraisede på et 394-flop og skød igen, da han ramte en 9'er på turn mod Hellmuths A4. På en blank river checkede de den ned, og ikke overraskende havde Hellmuth svært ved at tro sine egne øjne.

Når man har klasse og 12 armbånd at falde tilbage på, er der naturligvis kun én måde at behandle den på: At lægge sig på langs på gulvet med lukkede øjne og hænderne over hovedet i klassisk dead guy-positur som fra en gammel western.

Tilbage ved bordet blev det fulgt op af en klassisk Hellmuth:

"Idiot! Den eneste fyr, du ikke kan bluffe check-raiser du, og så spiker du en 9'er. Hvad er der galt med dealeren her? Han smider chips i hovedet på mig. Det gør ondt at se på," lyder det med vanlig klasse fra Hellmuth, der endnu ikke her et par minutter efter hånden er oppe i det røde felt.
asd