Gus Hansen fik milliontæsk i sort september

Gus Hansen fik milliontæsk i sort september

"Sorte september" lød navnet på en Brøndby-krise for mange år siden, og udtrykket kan desværre sagtens genbruges til at beskrive Gus Hansens seneste online-måned.

Årets niende måned blev nemlig klart den værste for det danske poker-ikon. I to af dens isolerede uger var han den klart største taber, og så kunne det næsten ikke blive anderledes, end at han også blev månedens samlede største taber.

Ifølge highstakesdb spillede Gus "broksi" Hansen 8.343 hænder, og det gav næsten et underskud i million-klassen selv i dollars. Helt præcist 971.431 dollars - mere end 5,6 mio. kroner i dansk møntfod.

Den største vinder blev tilsvarende "Odd_Oddsen" med 829.892 dollars.

Bedste dansker blev "Gry Dilling", der lavede 144.088 dollars. Lige efter følger Theo Jørgensen med 134.371 dollars, mens Micki "Suwalski" Frier sluttede i $92.096.

Alexander "AlexKP" Petersen kom lige netop med blandt de 50 største tabere med minus 59.115 dollars.

asd