Trickett: Vildt at kalde med 23o i $7 mio. tour

Trickett: Vildt at kalde med 23o i $7 mio. tour

Bluff Magazine har i deres seneste bladudgave haft fat i Sam Trickett, og det er der kommet et ganske interessant Q&A ud af.

Her fortæller Sam Trickett blandt andet om sommerens One Drop og det efterfølgende overfald. Og så fortæller han om oplevelsen af at spille Macau High Stakes Challenge:

"Det var en sjov turnering. Fordi det var over én dag, var stacks så short. 13 big blinds var snittet, da vi ramte finalebordet. Jeg var tvunget til at calle all in preflop med 23o og K9o. Jeg spillede en turnering, der gav $7 millioner til vinderen, og jeg kaldte all in preflop med 23o!," fortæller Trickett, der derfor mener, at hans forældre ville være mindre stolte af at se det på tv.

Han bliver efterfølgende spurgt, om han frygter, at turneringer af den art vil komme til at betyde flere proer på fattiggården. Det gør han ikke, men til gengæld kan han godt frygte, hvor pengene ender henne:

"Hvis et par forretningsmænd vinder nogle af de turneringer, så er der en fare for, at pengene ikke kommer tilbage i pokersamfundet," siger Trickett.

Men med de penge, der bliver sendt den anden vej, når de dyre drenge dyster i Macau og i Las Vegas, så er der nok ingen fare for, at den kilde tørrer ud lige foreløbig.
asd