Mickey Petersen i højdespring efter triumf ved English Poker Open

Mickey Petersen i højdespring efter triumf ved English Poker Open

Som altid blev Global Poker Index opdateret torsdag, og her var det til at få øje på, at Mickey Petersen i sidste uge vandt English Poker Open.

Den danske EPT-vinder fra København tager et spring på hele 58 pladser, hvilket sender ham op som verdens 137. bedste pokerspiller. Han er hermed også den bedst placerede dansker på listen.

Nummer 2 er Frederik Brink, der ligger nummer 204. Simon Ravnsbæk er det tredje danske indslag på top 300 listen. "ministerborg" er nummer 222.

Toppen er uændret, og det betyder, at Bertrand "ElkY" Grospellier fører foran Jason Mercier og Dan Smith.

Sidstnævnte fører Player Of the Year-listen samme sted foran Andrew Lichtenberger. På denne liste klemte Mickey Petersen sig ind i top 100 som den eneste dansker. Han ligger nummer 91.

asd