Da Antonio "The Magician" Esfandiari i sommer vandt karrierens andet bracelet, blev han med ét årets største vinder. Det var nemlig i den spektakulære One Drop-turnering ved WSOP, der kastede mere end 18 mio. dollars af sig.
Nu er amerikaneren godt på vej til årets andet bracelet, omend førstepræmien er af en helt anden kaliber. Ved WSOP event #2 i Cannes er han blandt de 15 sidste, der tirsdag skal afgøre turneringen imellem sig.
Esfandiari har lagt sig på en andenplads - kun marginalt overgået af den franske chipleader, Antonin Teisseire.
626 spillere stillede op, og det giver en førstepræmie på 126.207 euro.
Det var så vidt vides ingen danskere med i turneringen.
The Magician på vej mod årets andet bracelet
Acemag.dk