Wrang fortsætter stimen: Scorer $10k-sæde

Wrang fortsætter stimen: Scorer $10k-sæde

Det har nok ikke just været et af de hårdeste par døgn for Jannick Wrang, der ellers har været lidt skidt kørende under WCOOP.

I går tog han to finaleborde ved 2nd chance-turneringerne, og i dag har han så kastet sig over sin gamle specialitet, satelliterne.

I en $700 af slagsen har han vundet et sæde ind til den $10k dyre 8-game, hvilket han i øvrigt gjorde sammen med PokerStars Pro Ana Marquez og den rutinerede turneringshaj Andy McLeod.

At det er forholdsvis prominente navne, der har fået billetterne, er nok ikke noget tilfælde. Ifølge Jannick Wrangs egne optegnelser er 13 af de 24 bedst placerede spillere i kvallen markeret som 'gode spillere', og det forventer han tilsyneladende ikke ændrer sig:

"Nu bliver man vel næsten nødt til at spille den $10k 8-game i morgen. Tror ikke feltets hårdhed bliver meget anderledes end i kvallen , men jeg vil nok have en 12-13 timer mere til at lave diverse fejl i!," lyder det fuldt af selvtillid fra Wrang.

Vi følger naturligvis med fra sidelinjen.
asd