Som det ikke var nok, at Alexander "AlexKP" Petersen vandt en turnering på PokerStars i nat, så har han også spillet sig videre til finaledagen ved WCOOP Event #50, NLHE $1.050, der normalt går under navnet Super Tuesday.
På dag 1 blev feltet reduceret fra 1.308 til 70 spillere, og Danske Spil-pro'en gik videre på en niendeplads med 232.89 chips. Average er 140K.
"Kan ende med at blive en god dag," skriver "KP" på facebook.
Også Rasmus Agerskov går videre med et godt udgangspunkt. Han har 188.856 på 20. pladsen.
Der er 225.760 dollars til vinderen. Indtil videre er det resterende felt sikret mindst 3.270 dollars hver.
Turneringen genoptages kl. 23.
AlexKP og Rasmus Agerskov jagter WCOOP-finalebord og $225K
Acemag.dk