Theo snydt på målstregen i Paris

Theo snydt på målstregen i Paris

Én placering. Så langt var Theo Jørgensen fra at skrive sig ind i historiebøgerne som den første spiller nogensinde til at vinde den samme WPT-turnering to gange.

Og det var endda så tæt på, som det overhovedet kunne komme, da han havde Matt Salsberg all in for turneringen med  mod , hvor amerikaneren på river fangede den fjerde ruder. Og inden det havde de to endda været all in med Theo's A5 mod A4, hvor floppet sendte en firer.

Næste gang, de to var all in, var det pludselig Salsberg, der sad med både chiplead og den klare fordel i hånden, da Theo skubbede til midten med Q10, kun for at se sig kaldt af to damer.

Ingen hjælp på hverken flop, turn eller river, og dermed må Theo stille sig tilfreds med en andenplads, der trods alt giver flotte €264.600.

I mellemtiden tager Matt Salsberg €400.000 og trofæet for sejren i den franske hovedstad.

En ærgerlig Theo skriver på facebook "Wauw hvor kan man nå at blive træt af det poker. Vildt hvor skuffende en 2 plads kan være. Men på den anden side vandt jeg også lige et flip da vi var 5 tilbage med 1010 vs AQ så ........tak til alle der fulgte med".



asd