Præmieskandale lurer i Cannes

Præmieskandale lurer i Cannes

Partouche Poker Tour har gennem årenes løb notorisk været kendt som et af de blødere felter på turen, så værdi plejer der ikke at mangle.

I år så det endda ud til at være endnu større, idet der med mindre deltagere end antaget så ud til at blive et betydeligt overlay med de €5 millioner, der står skrevet som præmiepulje flere steder - blandt andet på deres egen hjemmeside (billedet).

En teknikalitet er det dog, at der ifølge ledelsen ikke står skrevet, at det er garanteret nogen steder, hvilket de nu ser ud til at gøre brug af. Flere billeder, blandt andet igen fra deres egen side, har dog siden vist det modsatte.

Den allesteds nærværende Kevin Mathers siger, at der netop nu i Cannes er spænding om, hvorvidt de lever op til deres lovord, eller om de smyger sig udenom.

Det sidste er måske billigst, men kan godt se ud til at blive dyr på PR-siden, hvis man tager stemningen fra proerne på twitter som pejlemærker.

Blandt andet skriver Peter Jetten, at han netop har fået at vide af en af de ledende officials, at der ikke var tale om en garanti, men om et markedsføringsstunt.

Vi følger op, når der er nyt i sagen.
asd